Kategorier
Tøj

Min mand har alt for mange skjorter, der fylder op i hans skab

Det sker nok yderst sjældent, at mænd bruger mere skabsplads end konen eller kæresten, og jeg tror heller ikke, det er normalt, at han er nødt til at bruge noget af hendes plads i skabet, for at få plads til tøjet. Ikke desto mindre er det sådan, det er her.

Min mand har alt for mange skjorter, og mange af dem er ikke pakket ud endnu. De fylder efterhånden rigtig godt op i hans skab, og indtil for nylig også i mit, indtil jeg kom dem i kasser, som de nu ligger i. Jeg har spurgt ham, om vi skulle aflevere nogle til genbrug, men vi har ikke fået taget os sammen.

Samlingen af skjorter bliver kun større og større. Min mand er sådan en ‘manden der har alt’-type, så hver jul og fødselsdag kommer hans forældre med nye skjorter til ham, og vi nænner selvfølgelig ikke at sige til dem, at han ønsker sig noget andet.

Og for at det ikke skal være løgn, så modtager han også en stor kasse fra sit firma med tøj i en gang om året, hvor der er rigtig mange skjorter. Jeg håber, vi snart får taget os sammen, og får afleveret en masse til genbrugsen.