Måske har du set det i fjernsynet eller hørt det fra en, som kender en, men du kan måske ikke forestille dig, at du eller dine nærmeste skal ende der? Det er de færreste, der tænker, at de nok ender i en arvestrid. Faktum er bare, at det ikke er noget, man når at skabe sig særlig meget erfaring med i livet, og dermed er det også svært at vide, hvordan parter reagerer i sådan en sag. Kun halvdelen af danskerne har skrevet testamente, hvilket viser, at mange ikke tager stilling til det i løbet af deres levetid. Hvorledes det er bevidst eller ubevidst, kan givetvis ikke siges, men det betyder altså, at halvdelen af danskerne ikke har medbestemmelse over fordelingen af arven.
Hvad består arveret af?
Når en person afgår ved døden, skal den afdødes ejendele overgå til arvinger, som typisk er den nærmeste familie. Har man stadig en ægtefælle, overgår formuen til vedkommende, men ellers vil de næste i rækken typisk være børn og herefter er det søskende og så fremdeles. Hvis der er skrevet et testamente, gør det processen for arven mere ligetil. Hvis der ikke er skrevet et testamente, er det Arvelovens primære funktion at redegøre for, hvad der skal ske med formuen.
I dag er det ikke en selvfølge på samme måde at blive gift, som man gjorde før i tiden, og det kan skabe udfordringer, da en samlever ikke arver per automatik, medmindre der er oprettet et testamente. Under samme emne kan det give udfordringer i en familie konstellation, som indebærer delebørn. Hvis man ønsker at fordele en arv ud til delebørn, som gælder på samme måde som ved biologiske børn, er det igen relevant at skrive et testamente.
Arveafgift
Når pårørende til en afdød arver en del af formuen, skal der betales en afgift til staten. Hvor høj afgiften ender ud med at være, afhænger af, hvordan relationen mellem den afdøde og modtageren af arven er.
Er man eksempelvis ægtefælle eller partner (og arven til partneren er juridisk på plads i et testamente), så betaler man ikke arveafgift. Er en organisation modtagere af en arv, betaler den heller ikke nogen arveafgift. Den nærmeste familie, som indebærer børn, børnebørn, ægtefæller til børn, stedbørn, forældre og samlevere betaler 15 procent. De arvemodtagere, som ikke hører under ovennævnte kategori – det kan for eksempel være en ven, kollega osv. – betaler ligeledes 15 procent, men skal også betale yderligere 25 procent i tillægsafgift.
Der kan opstå mange uforudsete spørgsmål, når man står som arving. Hvis der er flere arvinger, som skal dele arven, kan en manglende afklaring skabe udfordringer. Men står man i den situation, at man er arving til en formue uden testamente, kan det være en fordel at have en professionel inde i billedet. På den måde kan du sikre dig en viden om arveret og skabe større klarhed.