Jeg er lidt vægelsindet omkring mine forældres situation lige nu. De har netop fortalt os, at de i al hemmelighed har gået i parterapi det sidste halve år. Det overraskede os alle meget, da vi slet ikke har kunnet mærke på dem, at de har haft problemer. Nu skal de altså til at begynde i individuel terapi som en slags overbygning i forløbet.
Heldigvis siger de begge to, når man snakker med dem hver for sig, at de mener at terapiforløbet har hjulpet, men de siger også, at der stadig er plads til forbedringer i deres forhold. Hvorfor de begyndte at gå til det og hvorfor de nu skal i individuel terapi kom de ikke ind på, og det forstår jeg godt, da det jo er en privat sag.
Men det har nu alligevel gjort mig lidt nervøs, at de havde brug for det. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg vil komme til at reagere, hvis de fortalte os, at de skulle skilles, da jeg jo har været vant til at se dem sammen hele mit liv.
Jeg håber, de får et perfekt forhold, når de er færdige med individuel terapi, og da de selv virker positive bør jeg nok heller ikke tænke så meget over det.