Foråret er lige startet, og jeg har brug for nogle perfekte army sommerjakker som er af god kvalitet, samtidig med at de kan give mig lidt varme. Som udgangspunkt er ideen jo fantastisk. Det eneste problem er bare, at jeg ingen penge har overhovedet.
Jeg har denne dårlige vane, at jeg ryger. Jeg ved godt, at folk rynker på næsen af rygere i det moderne samfund, men det er så dejligt afslappende at tænde en smøg og suge den elskværdige røg ned i lungerne. Men jeg har virkelig brug for de army sommerjakker.
Jeg har prøvet at få fat i et job. Det er rimelig svært, da de fleste arbejdspladser hellere vil have ikke-rygere, end folk der ryger. Det er også forståeligt. Folk der ryger tager en masse pauser i løbet af dagen. Plus at de lugter. Jeg kan ikke engang tjene penge til mine army sommerjakker. Fordømt.
Jeg spørger mine forældre, om der er mulighed for at låne penge fra dem. Svaret er nej. De behøver ikke engang at overveje det. De kommer dog med et forslag om, at hvis jeg stopper med at ryge helt, så vil de overveje at købe de army sommerjakker til mig.
Jeg bruger en hel dag på at tænke over deres tilbud. Det er meget fristende. En win-win situation. Jeg får gratis army sommerjakker, og jeg stopper med at ryge. Så jeg kommer også til at lade vær med at bruge penge på smøger hver dag. Det lyder som en fornuftig udfordring.
Jeg tager min sidste smøg nogensinde og går derefter på nettet og finder nogle army sommerjakker, jeg godt kunne tænke mig. Jeg holder min hjerne optaget det meste af dagen, så jeg ikke kommer til at tænke på at ryge. Det er den største udfordring.
Dagen efter stiger lysten til cigaretter med det tidobbelte. Jeg ved, jeg har flere smøger tilbage i jakkelommen, og de er let tilgængelige. Jeg går ud og hiver dem frem. Jeg kigger på cigaretpakken og krøller den sammen. Jeg må ikke være svag, så jeg smider den ud i toilettet. De army sommerjakker skal blive mine.
Den tredje dag ligger jeg i sengen det meste af dagen. Jeg føler, at jeg har feber. Jeg sveder og ryster. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har virkelig brug for en smøg. Jeg er begyndt at kaste op og har slet ingen appetit. Jeg tager min bærbar frem og kigger på de army sommerjakker, jeg vil have. Det er det eneste, der holder mig fra smøgerne.
Efter en uge begynder det at gå opad bakke. Feberen er faldet og appetitten er vendt tilbage. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg straffer mig selv så meget på grund af et par army sommerjakker. Det giver slet ingen mening oppe i mit hoved.
Jeg tænker, at jeg må erstatte cigaretterne med et eller andet. Hver gang jeg får lyst til en smøg, må jeg indtage en erstatning. Min erstatning er kaffe. Så I kan sikkert godt forestille jer, hvor meget kaffe jeg drikker om dagen. Jeg hører min far komme hjem. Han råber op til mig, at han har taget mine army sommerjakker med.
Jeg forstår det ikke. Jeg er jo ikke stoppet med at ryge endnu. Der går en måned, før man kan sige, at man er stoppet helt. Jeg har slet ikke fortjent at få de army sommerjakker endnu.
Mine forældre braser ind på mit værelse og griner til mig. Det hele er bare et fupnummer. De har købt de army sommerjakker for længe siden, men de valgte at udnytte situationen, så de kunne skaffe sig af med min dårlige vane. Jeg er glad og vred på samme tid.