Er du er i gang med bolighandel som enten køber eller sælger? Så er du måske allerede blevet anbefalet at tegne en ejerskifteforsikring eller sælgeransvarsforsikring. Det er dog ikke alle danskere, der er bekendt med disse typer forsikring. I denne artikel kan du derfor blive klogere på de to forsikringer, samt hvorfor de kan være en rigtig god ide i forbindelse med bolighandlen. Hertil kan du læse om danskernes foretrukne forsikringsselskab, når de skal tegne ejerskifteforsikring, Dansk Boligforsikring.
Dansk Boligforsikring – Danskernes foretrukne selskab
Hvis du er en af de danskere, der kender til ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring, så har du måske endda allerede researchet udbydere i Danmark. Her vil du opleve, at flere forskellige forsikringsselskaber tilbyder både ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer.
I løbet af din research er du helt sikkert stødt på Dansk Boligforsikring. Selskabet er nemlig ét af de eneste forsikringsselskaber, der er specialiseret ene og alene i forsikringer på boligområdet. Denne specialisering betyder, at Dansk Boligforsikrings jurister har langt større erfaring med ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer end jurister hos andre forsikringsselskaber, der arbejder mere spredt med forskellige forsikringsområder. Dansk Boligforsikring er derfor et helt oplagt valg, når du vil forsikre dig mod uforudsete udgifter til udbedring af skader, der først bliver opdaget efter en hushandel – både som køber og sælger.
Forsikringer til boligkøbere
Som boligkøber har du mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Denne forsikring er direkte rettet mod at skabe tryghed for boligejere, der flytter ind i deres nye drømmebolig. Særligt i gamle huse kan der nemlig gemme sig skjulte skader eller ulovlige installationer, der ikke indgår i husets tilstandsrapport eller elinstallationsrapport. Når disse rapporter bliver lavet, noterer den byggesagkyndige nemlig kun de fejl og skader, som er synlige. Skader fra fugt eller ulovlige installationer af el og VVS er dog oftest gemt i vægge, lofter og gulve. Derfor kan de resultere i en ubehagelig overraskelse for boligejeren flere år efter, at denne er flyttet ind i huset. Her kommer ejerskifteforsikringen ind og skaber tryghed, så boligejeren kan nøjes med at betale en mindre selvrisiko i stedet for det fulde beløb for udbedringerne.
Tryghed i 5 eller 10 år
Dansk Boligforsikring udbyder flere typer ejerskifteforsikringer, herunder en standard ejerskifteforsikring med fem års løbetid. Denne forsikring lever op til de lovlige minimumskrav og er et fornuftigt valg, hvis du allerede på nuværende tidspunkt ved, at du ikke skal bo i dit nye hus i mere end fem år. Hvis du omvendt regner med at blive boende i mere end fem år, så kan du i stedet vælge en udvidet ejerskifteforsikring. Dansk Boligforsikring tilbyder en udvidet ejerskifteforsikring med en løbetid på op til 10 år. Forsikringen dækker mere end en standardforsikring bl.a. skader på grunden omkring dit hus. Med denne type forsikring kan du altså trygt flytte ind i den nye bolig uden at bekymre dig om skjulte skader i et helt årti.
Det er vigtigt at holde sig for at øje, at en ejerskifteforsikring, uanset om den er standard eller udvidet, ikke er det samme som en husforsikring. Den dækker ikke nye skader på huset, der opstår som følge af fx vandskader, stormskader eller hærværk. Ejerskifteforsikringer, som den hos Dansk Boligforsikring såvel som hos alle andre forsikringsselskaber, dækker kun skader, som allerede var tilstede på boligen, før salget blev gennemført, og som ikke er nævnt i sælgers tilstandsrapport.
I denne video fra Dansk Boligforsikring kan du lære mere om fordelene ved at tegne en ejerskifteforsikring:
Forsikring til boligsælgere
Skal du til at sælge din bolig? Så kan du få en forsikring, der minder meget om en ejerskifteforsikring – men i stedet er rettet mod sælgeren i handlen – nemlig en sælgeransvarsforsikring. Sælgeren kan nemlig blive draget til ansvar for skader på boligen, som var tilstede før handlen. Dette ansvar kan du dog undgå ved at tegne en sælgeransvarsforsikring. Ligesom ejerskifteforsikringen sikrer en ejerskifteforsikring udgifter til mange typer af ulovlige installationer og skjulte fejl på boligen.
Ejerskifteforsikring er en del af huseftersynsordningen
Tilbage i 1996 blev huseftersynsordningen indført for at skabe mere forbrugersikkerhed ved bolighandler – både for sælger og køber. Det er sælgers beslutning, om de vil benytte huseftersynsordningen. Med nogle simple trin kan sælger benytte denne ordning til at slippe for det økonomiske ansvar, hvis køber finder skjulte fejl og skader i boligen i årene efter handlen. Hvis sælger vil benytte ordningen, skal sælger:
- Få udarbejdet tilstandsrapport og elinstallationsrapport på huset
- Indhente tilbud på ejerskifteforsikring til køber
- Give en skriftlig erklæring på, at sælger vil betale mindst halvdelen af forsikringspræmien på købers ejerskifteforsikring
- Tegne en sælgeransvarsforsikring
I princippet er sælger herefter fri for ansvar for eventuelle skader på det solgte hus, som ikke fremgår af tilstandsrapporten, men opdages af køber efter salget er gennemført. Det klassiske scenarie er, at forsikringsselskab overtager ansvaret, vurderer skaden og betaler udgifterne til udbedring. Hos Dansk Boligforsikring ved man dog, at det klassiske scenarie ikke altid gør sig gældende.
Købers forsikringsselskab kan vurdere, at skaden ikke dækkes af ejerskifteforsikringen og derfor nægte at udbetale en forsikringssum. Det efterlader køber med én mulighed udover selv at betale for skaderne, og det er at komme efter dig som sælger. Du kan ende med at blive trukket i retten og skulle betale både for at føre din sag mod køber og for udbedring af skaderne, hvis du ender med at tabe sagen. Netop af den grund tilbyder Dansk Boligforsikring boligsælgere en særligt udviklet sælgeransvarsforsikring, der dækker eventuelle sagsomkostninger.
Vil du læse mere fra boligspecialisterne fra Dansk Boligforsikring?
Som nævnt ovenfor er Dansk Boligforsikring et specialiseret forsikringsselskab, der udelukkende forhandler boligforsikringer. Derfor har specialisterne fra Dansk Boligforsikring et unikt indblik i boligmarkedet og betydelig erfaring med forholdene i bolighandler. Selskabet har en målsætning om ikke blot at være der for klienterne. I stedet vil Dansk Boligforsikring skabe indhold, der giver værdi til alle boligejere i Danmark. Derfor kan du allerede nu gå på opdagelse i et hav af blogindlæg, der klæder dig bedre på til livet som boligejer. Her kan du læse om de seneste udviklinger på boligmarkedet, der har relevans for dit liv som boligejer. Samtidig kan du finde inspiration til dit næste projekt i huset eller haven. Læs de seneste nyheder fra Dansk Boligforsikring.
Du kan også finde spændende indhold fra forsikringsselskabet på disse blogsider:
- Læs nyheder fra Dansk Boligforsikring på WordPress
- Læs atikler om boligmarkedet fra Dansk Boligforsikring på Bricksite
- Få inspiration til det næste projekt i hus eller have med Dansk Boligforsikring på Sites
Vil du altid være opdateret på det seneste fra Dansk Boligforsikring?
Hvis du ikke gider at klikke ind på blogsiderne for at se, om der er kommet nye historier, så er der heldigvis råd for det. Hvis du følger Dansk Boligforsikring på de forskellige kanaler på sociale medier, så får du altid serveret de seneste historier direkte i dit feed. Klik på ikonerne herunder for at finde og følge Dansk Boligforsikring: