Kategorier
Børne- og babytøj Tøj

Giv dine børn en god start – køb økologisk babytøj!

Jeg kan huske, at jeg for et par måneder siden så et program om de unødvendige tilsætningsstoffer, der er i mad, tøj, legetøj og diverse andre produkter og som i visse tilfælde kan være kræftfremkaldende eller skade barnets udvikling og skabe alt for tidlig eller sen pubertet. Det gjorde mig en smule bekymret, selv om jeg ved, at det nok er svært at undgå 100 procent, men jeg besluttede mig for, at jeg bille give økologisk babytøj en chance.

Måske skulle jeg lige fortælle, at jeg blev mor for godt et år siden, og før jeg havde set dette program tænkte jeg ikke over, hvad der var i maden eller tøjet. Jeg sørgede selvfølgelig for, at hun ikke har giftigt plastik blandt sit legetøj og alt sådan noget. Det, der chokerede mig mest var, at der var underlige tilsætningsstoffer i tøj, især det med tryk. Jeg vidste, at der findes økologisk tøj til voksne, så jeg tænkte, at måske kunne jeg også finde økologisk babytøj et sted.

I dag forsøger jeg at lade være med at købe andet end økologisk babytøj til min datter, og jeg synes, det er en rigtig god måde at give sit barn en god og tryg opvækst på.