Categories
Bolig

Med en mindre ombygning kan du få mere ud af solen

Min mand og jeg købte for mange år siden vores drømmehus, en lille hyggelig landejendom, med åbne marker og højt til himlen. Vi har altid været meget glade for stedet, bygningen og alle de finurlige små ting man kan finde rundt omkring, på en ejendom der har været gået i arv, generation efter generation. Nogle af de ting vi har fundet i en lille lade ved siden af huset er nogle smalle glasvinduer, der var som skabt til en lille ombygning, vi havde snakket om i et stykke tid.

Sagen er den at i forlængelse af selv huset, har vi verdens mest fantastisk opvarmede udestue, et sted vi opholder os meget, specielt på de lyse sommeraftener, hvor at der grilles, hygges og sludres om hele verdenssituationen. Vi har dog tit snakket om at det ville være langt mere optimalt med vinduer i siden af udestue konstruktionen, der kun har glas på den side der vender ud imod haven, altså kun udsigt ligefrem og derfor for solen ikke mulighed for at kaste lys ind om formiddagen og om eftermiddagen, men det skulle en ombygning rede bod på.

Vi tog kontakt til en lokal tømmermester, samt en af vores gode bekendte der til dagligt beskæftiger sig som glarmester og fik et godt tilbud på en ombygning, hvor at glasset ville blive tilpasset til nogle skrå vinkler, renset op og monteret af tømreren i nye lister og med de udsnit der skulle skæres. Siden da har vi haft langt mere glæde af udestuen, glasset var gratis og det var ikke så galt med prisen i forhold til tømrer og glarmester.